Hvis der er nogen, som kender GT’s profetier, så er det jøderne. Derfor kender de også, helt sikkert, Joels profeti ang. Helligåndens komme til jorden (Joel 3,1-2). Denne profeti gik i opfyldelse på Pinsedagen (ApG 2), men jøderne venter stadig på at få denne opfyldelse at se, fordi de ikke tog imod Jesus som deres Messias. De har en forventning om, at denne udgydelse af Ånden skal ske i forbindelse med Løvhyttefesten.
På festens sidste dag var der en særlig tradition. Ypperstepræsten hentede vand fra Siloa Dammen, og det blev bragt som et vandoffer i Templet. Der blev også bragt et vinoffer. Derfor var der boret 2 huller i alteret, så både vandet og vinen kunne løbe gennem det.
Netop på denne dag stod Jesus frem og råbte:
Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand (Joh 7,37-38)
Når Jesus råbte dette, var det fordi han pegede på, at han var den, som banede vejen for, at Gud kunne sende Helligånden til jorden, netop som han havde lovet ved Profeten Joel.
Jesus brugte dette billede til at udtrykke, at Helligånden skal strømme igennem dem, der tror på ham, som det forbilledligt gjorde ved dette vandoffer - på Løvhyttefestens sidste dag.
KLIK PÅ BILLEDERNE ELLER LÆS MERE OM LØVHYTTEFESTEN HER