Derpå [straks efter Syndfloden] byggede Noa et alter for Herren, og af alle de rene dyr og af alle de rene fugle bragte han brændofre på alteret. Da Herren indåndede den liflige duft, sagde han til sig selv: "Jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, som kun vil det onde fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udrydde alt levende, sådan som jeg nu har gjort. Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre" (1 Mos 8,20-22)
Betyder dette, at forbandelsen af jorden blev ophævet - den forbandelse, som Gud udtalte over agerjorden, pga. synden, som kom ind i verden? Det var en forbandelse, som indebar en stor fremvækst af torne og tidsler og gjorde det hårdt at skaffe føden. Forsyningerne af mad var ikke længere de samme, som de havde været i Edens Have. Tornene og tidslerne må konstant have mindet Adam om, at synden havde konsekvenser, og de må have mindet ham om behovet for at være årvågen i forhold til Gud, samtidig med at han måtte arbejde hårdt for at få skaffe sig til dagen og vejen.
Om jordens tilstand i dag, hvad angår torne og tidsler, er den samme som før syndfloden, ved vi ikke med sikkerhed. Men der er noget, der tyder på, at tilstanden har ændret sig. Gud siger, at han aldrig mere vil forbande jorden pga. menneskene, hvilket kan betyde, at han fjernede den forbandelse, som han gav pga. syndefaldet, og den aldrig vil blive lagt over jorden igen.
Gud gav desuden et løfte om, at han aldrig mere vil udrydde alt liv fra jorden. Der er ingen tvivl om, at jorden går sin undergang i møde, hvilket er forudsagt flere steder i Biblen, men denne gang er det ikke Gud, der ødelægger jorden – det sørger vi mennesker selv for (klimaforandringer, forurening mv).
Det er meget sandsynligt, at Gud ikke kun fjernede ondskaben fra jorden, men også forbandelsen, som blev givet pga. syndefaldet. I så fald Gud gav en helt ny og mere frugtbar jord til Noa.
Noas far, Lemek, talte profetisk, da han gav sin søn navnet Noa og sagde:
Han skal være vores trøst i vores arbejde og vore hænders møje med den jord, som Herren har forbandet (1 Mos 5,29)
Denne profeti kan være gået i opfyldelse netop ved at Gud fjernede forbandelsen – måske ved at vandmasserne skabte nogle forandringer i jordens frugtbarhed. Det er sandsynligt, at mennesker, som levede før Syndfloden, oplevede forholdene meget værre, end vi gør i dag. Vi kan ikke sige det med sikkerhed, men vi kan se frem til en tid, hvor Gud selv vil skabe en mirakuløs ændring af jordens forhold. Profeten Esajas siger det på denne måde:
I glæde skal I drage ud, og i fred skal I føres af sted. Bjerge og høje bryder ud i jubel foran jer, alle markens træer klapper i hænderne. I stedet for tjørnekrat vokser enebær op, myrter i stedet for nælder. Det skal blive til ry for Herren, et evigt minde, der ikke slettes (Es 55,12-13)
