Menigheden Lys og Salt


DET HEBRAISKE SPROGS DYBDER



Mange kender kun Bibelen set fra den klassiske romerske/græske side. Og dog er det Gamle Testamente og en stor del af det Nye Testamente skrevet på gammel hebraisk (bibelsk hebraisk) – af hebraiske mænd. Der findes ikke én eneste vestlig forfatter iblandt dem.


Læs mere om hebraisk i NT her:

Hvert ord i bibelsk hebraisk bliver bestemt af de bogstaver, som ordet er sat sammen af (ligesom på dansk), men samtidig har hvert enkelt bogstav sin helt egen betydning. Betydningen af hvert bogstav stammer fra gammel hebraisk - det oprindelige bibelske skriftsprog. Her lavede man små piktogrammer (små billeder). Den piktografiske betydning har været skjult, fordi engelsk og andre oversættelser ikke gengiver den originale grafiske mening af disse piktogrammer. Her er vi i stand til at lære meget mere af disse piktogrammer, som oprindelig var lagt ind, og de bør derfor læses samtidig med den almindelige måde at læse på.


Lad mig give dig et eksempel:


Det gamle hebraiske bogstav ”gimel” (g) betyder kamel, og det ligner da også en kamel. Det gamle bogstav ”dalet” (d) betyder dør - hvad det også ligner. Det 2. bogstav i det hebraiske alfabet er ”bet” (b) og har mindst 3 særskilte betydninger: Hus, i (engelsk: in) eller familie. Resultatet er, at hvert ord ikke kun er et ord, for det er samtidig en lille sætning eller en beskrivelse. Lad mig give dit et eksempel på, hvordan man læser et hebraisk ord og bogstavernes betydning, samtidig: Da Israelitterne slog lejr for anden gang, efter udgangen af Egypten, kaldte de stedet for Etam (2 Mos 13,20) - for det var der, de gik igennem det Røde Hav. De hebraiske bogstaver for Etam er: אתם (Aleph Tav Mem).


Lad os se betydningen af hvert bogstav: Aleph א = styrke; Tav ת = tegn, pagt; Mem ם = brusende vand, kaos.


Her fortæller ordet Etam os, hvad der egentlig skete: Det brusende vand (der åbnede sig) var et tegn på Guds styrke. På denne måde kan selv de mindste ord indeholde et væld af betydninger.



Alfa og Omega


I åbenbaringen 22,13 siger Jesus:


”Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden”.


Alfa og Omega er ud fra det græske alfabet og bliver normalt oversat med ”begyndelsen og enden”. Men Jesus siger faktisk i den originale hebraiske tekst: Jeg er Aleph og Tav (det første og sidste bogstav i det hebraiske alfabet). Aleph betyder - udover begyndelse – også: først, stærk og leder.


Jesu udtalelse om, at han er Aleph og Tav (Alpha og Omega), betyder ganske rigtigt, at han er begyndelsen og enden - som der også står i den danske oversættelse. Men han var desuden først – fordi han var til stede, da universet blev skabt. Han er stærk, han er lederen.

Bogstavet Tav betyder også - udover enden (afslutningen): sidst, tegn, mærke, signal – og ikke mindst: et tegn på pagten. Desuden havde det oprindelige bogstav tav form som et kors. Derfor er symbolikken i bogstavet tav samtidig en tilkendegivelse på, hvordan han døde, og det viser os tegnet på den Nye Pagt, der blev indgået ved hans død og opstandelse.


I Esajas' bog siger Gud:


Jeg er den samme; jeg er den første, og jeg er den sidste (Es 48,2)


Interessant nok blev denne profeti udtalt på et tidspunkt, hvor korsfæstelse endnu ikke var en kendt henrettelsesmetode – og alligevel peger den hen på korset og på pagten (den nye pagt). Og Jesus peger i Åbenbaringen hen på, at han er den samme Gud, som talte i Esajas' bog. Her er det interessant at bemærke, at Jøderne mener, at det mærke, som Gud satte på Kain var et tav (pagtstegn).

Som vi ser, indeholder det profetiske budskab mere information, når vi læser det på originalsproget – bibelsk hebraisk, end det gør, hvis vi læser det på græsk, engelsk eller dansk.


De gamle hebraiske skrivere arbejdede indenfor et komplekst og yderst organiseret afskrivnings system, som garanterede fejlfrie kopier af den originale skrift. Dette er helt enestående. Det findes hverken i hele den romerske eller græske verden eller i den katolske kirkes klostre. Men desværre var det disse sidstnævnte grupper, som producerede de fleste af de skriftkopier, som de lærde i dag bruger til at producere de engelske Bibler. Oversættelses-grundlaget for de fleste danske Bibler er de hebraiske og de græske Bibeltekster.


En ordentlig forståelse af Skriften kræver 2 ting: ​

Først og fremmest må vi være villige til at gå tilbage til den originale hebraiske tekst og undersøge nøgleord og talemåder. Dernæst er der også brug for at studere den gamle hebraiske kultur. Et indhold uden sammenhæng og baggrund er simpelthen ikke godt nok.