På Jesu tid var det sådan, at der var 3 ting, som hovedsageligt blev anset som kendetegn på, om et menneske viste troskab overfor Toraen (dvs. de 5 Mosebøger). Det drejede sig om: Overholdelse af Sabbatten, Omskærelse og Kashrut (at spise efter reglerne om rene og urene dyr). Vi bliver ofte fortalt, at de første kristne gjorde op med Toraens begrænsninger for at leve som kristne. Men er det nu også rigtigt? Er det, hvad Biblen fortæller os?
Lad os se hvad der står i Markus 7:
Farisæerne og nogle skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samlede sig omkring Jesus. Og de så, at nogle af hans disciple spiste med urene hænder, det vil sige uden at vaske dem. Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering; og de spiser ikke noget fra torvet, uden at de skyller det; og der er meget andet, som de overholder ifølge overleveringen: at skylle bægre, krus, kobbertøj og bænke. Farisæerne og de skriftkloge spurgte ham så: Hvorfor følger dine disciple ikke de gamles overlevering, men spiser med urene hænder? (Mark 7,1-5)
Der var nogle ganske bestemte forskrifter for præsternes adfærd i forbindelse med spisning af ofrene i Templet. Disse ofre blev spist efter de fastsatte regler i 3 Mosebog, efter hvilket slags offer det var. Fx måtte syndofferet ikke spises, men skulle brændes helt op. Farisæerne gjorde hvert et måltid til en efterligning af måltiderne i Templet, og de fulgte derfor reglerne, så godt de nu kunne, når måltiderne foregik uden for helligdommen. Præsterne skulle bla. vaske hænderne, inden de foretog ofringerne. Der var desuden mange andre renhedsforskrifter, som farisæerne også fulgte - så som at vaske sig, når de kom fra markedspladsen, og bægre og potter og pander skulle også vaskes i flg. Overleveringen.
På pladsen foran grædemuren var der en plads, hvor man kunne vaske sine hænder, og den er der stadig i dag. Men hvad laver den der? Der er jo ikke noget spisested i nærheden. Det drejer sig simpelthen om rituel renhed. Grædemuren eller Vestmuren, som den også kaldes, er den sidste rest af Jødernes Tempel, som blev ødelagt i år 70 e.Kr. Her samles jøderne for at bede Gud om, at Templet må blive genopbygget. Og her er det vigtigt for de jøder, som stadig følger disse renhedsforskrifter, at de kan vaske deres hænder, før de træder frem for Gud.
Men Jesus gav ikke meget for denne form for renhed. Tværtimod - Jesus citerede fra Esajas om farisæerne i forhold til disse renhedsforskrifter:
Esajas profeterede rigtigt om jer hyklere, sådan som der står skrevet: Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud. I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering. (Mark 7,6-8)
Og han sagde til dem: Hvor kønt! I forkaster Guds bud for at indføre jeres egen overlevering. Moses har jo sagt: Ær din far og din mor! og: Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden. Men I siger: Hvis et menneske siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være korban – det vil sige tempelgave – så tillader I ikke længere, at han gør noget for sin far eller sin mor. I sætter Guds ord ud af kraft med jeres egen overlevering. Og meget andet af den slags gør I. (Mark 7,9-13)
Det var jo netop en af farisæernes renhedsforskrifter, der var til debat. Svaret på de skriftkloge og farisæernes spørgsmål kommer her i vers 14, og det ser umiddelbart ud til, at Jesus svarede på noget helt andet, end det han blev spurgt om. De spurgte om rene og urene hænder, men Jesus svarede med en lignelse om mad.
Og han kaldte atter skaren til sig og sagde: Hør mig, alle sammen, og forstå: Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. Har nogen ører at høre med, skal han høre! (Mark 7,14-16)
At Jesus fortalte en lignelse, står klart og tydeligt, hvis vi læser videre i næste vers:
Da han var kommet inden døre, væk fra skaren, spurgte hans disciple ham om lignelsen. Og han sagde til dem: Så er da også I uforstandige? Fatter I ikke, at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent? For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen. Dermed erklærede han al slags mad for ren. Og han sagde: Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent. (Mark 7,17-23)
Her ser vi, at disciplene havde forstået, at det var en lignelse – og Jesus sagde dem ikke imod.
Fortsætter under billedet.
