De fleste kristne ved sikkert, at det hebraiske ord Adam betyder menneske. Men hvad med Evas navn: Hvad betyder det?
Eva er ikke det oprindelige navn på den første kvinde. Hendes navn er Chava på hebraisk. Dette ord har en sproglig forbindelse med ordet lichyot, som betyder at leve. Det har ligeledes en sproglig forbindelse til ordene chai og chayim, som begge betyder liv. Derfor var det ikke tilfældigt, at Adam kaldte sin hustru for Chava (Eva). Biblen siger det på denne måde:
Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker (1 Mos 3,20)
Gud så, at Adam lyttede til sin hustru, som Gud havde skænket ham – frem for at lytte til sin Skabers stemme, og det til trods for Guds udtrykkelige befaling om ikke at spise af frugten fra det forbudte træ. Vi ved alle sammen, at de begge to faldt i synd, men i stor barmhjertighed mod menneskeheden forbandede Gud hverken Adam eller Eva. De blev begge irettesat, og de fik begge deres straf for at overtræde Guds bud, med det var agerjorden, som blev forbandet. Vi kan læse, at Gud sagde til Adam:
Fordi du lyttede til din kvinde … skal agerjorden være forbandet (1 Mos 3,16)
Det ser ud til, at der skete noget med denne forbandelse af jorden pga. Noas trofasthed. Han var det tiende slægtled efter Adam, og hans hebraiske navn har en sproglig forbindelse til det hebraiske ord for trøst. Lemek, Noas far sagde:
Han skal være vores trøst i vores arbejde og vore hænders møje med den jord, som Herren har forbandet (1 Mos 5,29)
Klik her for at læse mere: Blev denne forbandelse fjernet ved Noa og Syndfloden?