Men da Sara så den søn, som den egyptiske kvinde Hagar havde født Abraham, lege med Isak, sagde hun til Abraham: Jag denne trælkvinde og hendes søn bort, for denne trælkvindes søn skal ikke arve sammen med min søn Isak. (1 Mos 21,9-10)
Det er ikke en god oversættelse, at Ismael legede med Isak. Fx siger den engelske Bibel, King James version, at Ismael drillede eller hånede (mocking) Isak. Men den hebraiske Bibel har en helt anden udlægning af dette vers, for her står der, at Ismael udfordrede Isaks tro på, at han var arvingen til alle de løfter, som var givet til Abraham.
Vi kan læse i 1 Mos 17,18, at Abraham siger til Gud: Måtte Ismael leve for dit ansigt!
Dette var Abrahams svar til Guds sendebud, som kom for at fortælle ham at:
... Jeg vil velsigne hende [Sara], og jeg vil give dig en søn med hende. Jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til folkeslag, ja, folkekonger skal nedstamme fra hende. (1 Mos 17,16)
Det ser ud til, at Abraham i mange år havde ment, at det måtte være Ismael, som var arving til løfterne, for Sara fik jo ikke nogen søn, så der var jo ikke andre muligheder, end at Hagars søn skulle arve det alt sammen. Og både Abraham og Hagar havde, højst sandsynligt, allerede fortalt Ismael om hans fantastiske fremtid som Guds udvalgte – for han var jo 13 år, da Isak kom til verden.
Men Gud sagde: Nej – løfterne gælder Isak. Det må have været noget af et chok for Ismael, for han var jo den ældste.
Men at Ismael udfordrede Isaks tro på, hvem der var den retmæssige arving, blev for meget for Sara, og derfor forlangte hun, at Ismael skulle sendes bort - for, som hun sagde:
Denne trælkvindes søn skal ikke arve sammen med min søn Isak.
