Menigheden Lys og Salt


JESU FORHOLD TIL LOVEN



Mange, i dag, forstår ikke, hvad vi skal bruge Moseloven til. Jøderne regner Toraen, dvs. de 5 Mosebøger for de mest grundlæggende bøger i GT. Men hvad skal vi med alle disse regler og love?

Det er meget enkelt... hvis man lever i et teokrati skal man overholde hele Loven, ellers skal man overholde de 10 Bud, som er grundloven, der gælder for både den nye og gamle pagt.


Denne grundlov blev, i den gamle pagt, skrevet på stentavler, men i den nye pagt er den indskrevet i hjerter af kød og blod ved Helligånden. Men indholdet er nøjagtig det samme.


Jesus siger:


Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven (Moseloven) eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. (Matt 5,17)


De fleste kristne forstår det nogenlunde på denne måde: Jesus siger selv, at han kom for at "opfylde Loven". Det skete på Golgata, så nu er den borte – den eksisterer ikke mere. Men det er ikke, hvad Jesus siger. For i så fald lægger man samme betydning i ordene nedbryde og opfylde. I flg. denne tankegang sagde Jesus: "Jeg er ikke kommet for at nedbryde Loven, men for at nedbryde... – og vi kan vist godt være enige om, at det ikke giver nogen mening.


Ordet opfylde kommer fra det græske ord catalua. Vi kan godt fornemme det danske ord katalog eller katalogisere i dette ord – altså noget man viser frem, udstiller eller demonstrerer. Hvis man vælger at oversætte ordet med "at opfylde", er det nærmere i betydningen at fylde op – for det betyder slet ikke at skaffe af vejen. Der er ingen tvivl om, at Jesus selv overholdt Loven. Hvis han havde brudt Loven på noget punkt, så ville det være blevet påtalt fra Farisæernes side. Nej, Jesus kom ikke for at nedbryde Loven: men for at fylde den op med en større betydning – for at vise os, hvad vi skal bruge den til. Derfor siger han:



Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. (Matt 5,18)


Det mindste bogstav på Hebraisk er bogstavet YOD. Hebraisk læses fra højre mod venstre, så det er ”apostroffen” i højre side. Bogstavet ved siden af har en lille ”krølle”. Det er en tøddel, som kun er til pynt – ligesom vi også på dansk kan sætte en lille krølle på nogle af bogstaverne, når vi gerne vil gøre lidt ekstra ud af at skrive pænt.


Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget (Matt 5,19)


Når Jesus taler om "at bryde Loven", er det ikke nogen god oversættelse i denne sammenhæng. Det betyder nærmere "at løse op for Loven", som man ville sige om et snørebånd. At løse op for Loven er ikke det samme som at bryde den, men her tolker mange den til at miste sin betydning.


Det var præcis, hvad Farisæerne gjorde. De nedbrød Loven. Jesu undervisning om Loven er en reaktion på Farisæerne og de Skriftkloge – for det var dem, der nedbrød Loven ved at nedgradere dens betydning, fordi de tillagde overleveringen større betydning og brugte overleveringen som påskud for at bryde Loven.


"At holde Loven" er heller ikke en god oversættelse, for ifølge grundteksten betyder det "at arbejde" eller "at gøre". Den, der gør Loven eller det mindste bud, skal kaldes stor i Himmeriget – siger Jesus.


For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget (Matt 7,20)


Jesus tilkendegiver, at han ikke godtager Farisæernes og de Skriftkloges form for retfærdighed. Det var derfor Jesus sagde:


Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld? (Matt 15,3) ​​


Artiklen fortsætter under billedet...



Den Romerske officer:

Vi kan læse i Luk 7,1-10 om den romerske officer fra Kapernaum, som kom til Jesus for at få hjælp til sin tjener, som var syg og lå for døden. Og lidt efter sagde officeren: Herre, gør dig ingen ulejlighed, for jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. (Luk 7,6)


Hvad i alverden drejer det sig om? Hvad kunne der ske ved, at Jesus gik ind under hans tag? Først henvender han sig til Jesus, og bagefter skal Jesus ikke gå ind i hans hus – det er officeren ikke værdig til. Svaret er, at officeren kendte Guds Lov, og han vidste, at Jesus ville blive anset for uren af jøderne - blot ved at gå ind i en hednings hus, fordi hedninger pr. definition dyrker afguderne. Fordi denne mand kendte Loven og forholdt sig til den, sagde Jesus: …Ikke engang i Israel har jeg fundet så stor en tro. (Luk 7,9)


Og officerens tjener blev rask. Dette stod i skarp kontrast til Farisæerne, som virkelig mente, at de gjorde det godt og overholdt Guds Lov til punkt og prikke. Men de fik ingen ros af Jesus, fordi de, ind imellem, havde svært ved at skelne mellem, hvad der var lov, og hvad var overlevering. Dette betød, at overleveringen ofte fik en større plads end Guds Lov.


Den Kanaanæiske kvinde:

Også en kanaanæisk kvinde kom til Jesus og bad om helbredelse for sin datter. (Matt 15,21-28) Disciplene ville have Jesus til at sende hende bort. Men Jesus svarede: Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus. (Matt 15,24) Men denne kvinde opgav ikke så let: … små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord. (Matt 15,27)


Med denne udtalelse viste denne kvinde, at hun havde forstået, at hun pr. definition var et urent menneske, fordi hun var hedning, men hun havde også forstået, at evangeliet skulle gå videre ud til alle mennesker. Derfor fik hun den samme ros som officeren fra Kapernaum: Kvinde, din tro er stor – og hendes datter blev helbredt. Det er i bund og grund samme sag som med officeren fra Kapernaum.


Cornelius:

Vi læser også om Cornelius i ApG 10, at han var gudfrygtig. Han levede et liv i lydighed mod Loven, selvom han ikke var jøde. Cornelius var den første hedning, vi hører om, som vendte sig til Kristus. Men hvorfor velsignede Gud denne mand? Var det hans lydighed mod Loven? Eller var det hans tro? Biblen fortæller os, at Englen sagde til ham: Dine bønner og dine almisser er steget op til Gud og huskes hos ham. (ApG 10,4)


Det var hans måde at vise Gud sin kærlighed - at vise gavmildhed imod de fattige blandt Guds folk, hvilket er en vigtig del af Toraen.