Nej, det var på ingen måde en opfodring til at spise uren mad, Gud gav Peter! Da dugen kom ned fra Himlen, forberedte Gud ham til at drage afsted til Kornelius, hvis tjener kort tid efter bankede på Peters dør.
Det var Peter godt klar over, for han rejste sig ikke for at spise, men drog afsted. Og det første han sagde til dem, da han trådte ind i Kornelius’ hus, var dette:
”I ved, at det ikke er tilladt for en jøde at omgås eller besøge nogen fra et fremmed folk. Men Gud har vist mig, at jeg ikke skal kalde noget menneske vanhelligt eller urent. Derfor kom jeg også uden nogen indvending, da der blev sendt bud efter mig… Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed”. (ApG 10,28-35)
Hvis Peter ikke havde fået dette syn, var han ikke taget afsted, for jøderne måtte ikke omgås hedningerne privat, pga. deres Overlevering, som anså hedninger for urene pga. deres afgudsdyrkelse. Da Peter efterfølgende rejser til Jerusalem, bliver han stillet til ansvar for sit besøg hos hedningen Kornelius:
”Du har besøgt ikke-jøder og spist sammen med dem.” (ApG 11,3)
Og her var hans begrundelse:
”… mens jeg bad, faldt jeg i henrykkelse og havde et syn, noget, der kom ned fra himlen og lignede en stor dug… jeg hørte en røst sige til mig: Rejs dig, Peter, slagt og spis! Men jeg svarede: Ikke tale om, Herre, for jeg har aldrig taget noget som helst vanhelligt eller urent i min mund. For anden gang talte røsten fra himlen: Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt. Dette skete tre gange…
I det samme stod der tre mænd ved det hus, hvor vi opholdt os... Og Ånden sagde til mig, at jeg skulle gå med uden betænkelighed. … næppe var jeg begyndt at tale, før Helligånden kom over dem… hvordan skulle jeg så kunne hindre Gud i noget?« Da de hørte det, blev de rolige og priste Gud og sagde: »Så har Gud da også givet hedningerne omvendelsen til livet.«”
Der var derfor ikke tale om grønt lys til at spise uren føde. Her blev Jesu kaldelse om at forkynde for hele verden til virkelighed for dem, idet han havde allerede sagt til dem:
”Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til JORDENS ENDE”. (ApG 1,8)
Dette blev starten på hedningemissionen.
