En af de mest gådefulde begivenheder i Torahen findes i 2. Mosebog.
Efter at Moses var blevet udvalgt til at lede israelitterne ud af Egypten, kom Gud for at dræbe ham (2 Mos 4,24-26). Det skete undervejs i et herberg, hvor Herren overfaldt ham og ville slå ham ihjel.
Men her var det, at hans kone Sippora greb ind:
Da tog Sippora en flintekniv og skar sin søns forhud af. Hun berørte hans kønsdele og sagde: »Nu er du min blodbrudgom!« (כִּי חֲתַן-דָּמִים אַתָּה לִי).
Først da lod Gud ham være.
Nøglen til forståelsen af denne passage ligger i den kendsgerning, at Moses ikke var blevet ordentligt omskåret som barn. Da israelitterne voksede op i Egypten, fik hverken Moses eller israelitterne deres forhud fjernet helt - og da Moses samtidig voksede op i det egyptiske kongehus, kunne det ikke være anderledes.
Først på Josvas tid fik israelitterne en korrekt omskæring, hvor forhuden blev fjernet fuldstændigt. (Jos 5,2-3)
Alt dette kan lyde brutalt, underligt og ikke spor væsentligt i moderne kristnes ører, men Skriften viser os med al tydelighed, at sådan ser Gud ikke på det. Her er det også interessant at bemærke, at Gud sagtens kunne udfri israelitterne mens de endnu var uomskårne – men deres leder af udvandringen (Moses) var nødt til at have en langt højere standard.
Set med Guds øjne var Moses begyndt sin ”operation udvandring” uden det abrahamske pagttegn – omskærelsen – som hverken hans søn Gerson, eller han selv havde. Derfor kom Gud for at tage hans liv, men da det skete greb Sippora - Moses’ midjanittiske hustru – ind, og reddede hans liv.
Guds vrede lagde sig ved synet af sønnens blod – og det skete i kraft af den resolutte, forløsende og frelsende handling, som skete gennem denne midjanittiske kvinde. Dette er forklaringen på Guds tilsyneladende mærkelige opførsel.
Men hvordan skal vi egentlig forstå Sipporas udtalelse: ”Nu er du min blodbrudgom”?
I den jødiske tankegang var omskærelsen ikke kun et tegn på, at den jødiske mand havde andel i Abrahams pagt. Den var også et tegn for hans kommende hustru, så hun kunne sikre sig, at den mand, hun giftede sig med, faktisk var en tilbeder af Den Højeste Gud. En mand, som var omskåret, var derfor, for hende, en "blodbrudgom".
Bibelen er fuld af passager som disse, som efterlader mange mennesker forvirrede og desorienterede. Nøglen til disse frustrerende passager er at tilegne sig et større indblik i Bibelens jødiske sammenhæng.
