Der findes forskellige slags love i GT?
1. De 5 Mosebøger kaldes af Jøderne og i NT for Torahen (Loven).
2. De 10 Bud (2. Mos 20,1-17) - hjertet i den gammel-testamentelige Lov
3. Regler for samfundslivet (2 Mos 20,22-23,19).
4. Offerloven (3. Mos 1-7).
5. Loven om renhed og urenhed (3. Mos 11-15) – hindringer for deltagelse i Templet.
6. Civil- og kriminalret (3. Mos 18-25) - Kulminerer i: Du skal elske din næste som dig selv (3. Mos 19,18).
Men hvad betyder egentlig Torahen?
Ordet Torah er det mest brugte ord for Loven. Som allerede nævnt betyder det, for det meste, de fem Mosebøger, men bliver undertiden også brugt om profeternes tale eller om undervisning generelt. Ordet Torah stammer fra det hebraiske ord yarah, og det betyder at skyde (som en pil). Herfra stammer betydningen: vejledning / ledelse / retning, som Torahen også er for det jødiske folk - i forhold til de erfaringer, de gjorde sig som Guds nation gennem tiderne. Det var erfaringer, som Gud pålagde dem at videregive til næste generation.
Torahen / Loven indeholder ikke kun lovparagraffer, men er også en beskrivelse af Israels tilblivelse og tidligste historie. Samtidig er Torahen også, for den opmærksomme Bibellæser, en profetisk tilkendegivelse og åbenbaring af Jesus.
Det græske ord Nomos i GT:
Da Biblen for første gang blev oversat til græsk (oversættelsen hedder Septuaginta), blev forvirringen endnu større.
Ordet Torah står ca. 220 gange i det hebraiske GT. Det er oversat med det græske ord Nomos. Og så skulle man tro, at ordet Nomos tilsvarende ville stå skrevet ca. 220 gange. Men sådan forholder det sig ikke. Faktisk optræder ordet Nomos ca. 420 gange i GT i Septuaginta. Altså er ordet Nomos brugt ca. 200 gange, hvor det er oversat fra andre ord end Torah.
Men hvad betyder Nomos:
Det græske ord Nomos blev oprindelig brugt om ejendomsretten over jord, som var beskyttet ved lov. Senere kom det til at stå for skik og brug. Og i næste omgang kom det til at stå for en decideret lovgivning. Omkring år 500 f.Kr. blev lovene skrevet ned, og herefter kom ordet Nomos til at stå både for de religiøse, de politiske og de humanitære love - i modsætning til det græske ord ethos, som står for de uskrevne regler (skik og brug).
Det græske ord Nomos i Paulus' breve:
I Paulus' breve er ordet Nomos også brugt på forskellig vis:
* I de fleste tilfælde dækker ordet Nomos over samtlige befalinger, som blev givet ved Moses (Rom 2,12-29) + (Rom 3,19; 5,20; 7, 7; Gal 3,21; 1 Kor 9,8).
* Andre steder i Paulus’ breve, henviser ordet Nomos til det jødiske GT, generelt. (Rom 3,19; 1 Kor 14,21)
*I andre tilfælde har Paulus brugt ordet Nomos til at referere til nogle grundprincipper, som fx hans beskrivelse af "loven (Nomos) om synd og død" i modsætning til "livets ånds lov (Nomos)". (Rom. 7,23-24; 8,2)
Hele denne forvirring om, hvad Loven egentlig er, har i høj grad forstyrret vores læsning af Galaterbrevet - for hvad vil det sige, at vi er sat fri for Loven? - Hvilken slags Lov er det, at vi sat fri for? Og hvilken Lov mener Jesus, når han siger, at den gælder endnu?
