⇐ TILBAGE
...DE FREMSTORMENDE RIVER DET TIL SIG
I den danske oversættelse af Matthæus 11,11-12 står der:
Sandelig siger jeg jer:Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber. Men den mindste i Himmeriget er større end han. (v11)
Fra Johannes Døbers dage indtil nu er Himmeriget blevet stormet, og de fremstormende river det til sig (v12)
Adskillige bibelkommentatorer har misforstået vers 12 i århundreder. Nogle er endda gået så langt, at de har tolket ordene således:
Lige fra Johannes begyndte sit virke, har Guds rige mødt voldsom modstand, og modstanderne søger at komme det til livs.
(Bibelen på hverdagsdansk)
Men i virkeligheden refererer disse vers direkte til et afsnit i Mikas bog 2,12-13:
Jeg vil samle dig, Jakob, jeg vil samle Israels rest; jeg bringer dem sammen som får i en fold, som en hjord på en græsgang, en larmende mængde mennesker. (v12)
Foran dem går GENNEMBRYDEREN, de bryder igennem og går ud ad porten. Deres konge går foran dem, Herren går i spidsen for dem. (v13)
I den originale hebraiske tekst er ordet gennembryderen lig med peretz – hvilket ENTEN kan betyde en hyrde, som bryder forhindringer ned, med det formål at befri sine får – ELLER også betyder det en kvinde, som er ved at føde. I dette tilfælde betyder det en hyrde – hvilket vi ser, når vi læser sammenhængen.
Det var typisk for datidens hebraiske hyrder at lukke sine får inde i en indhegning hver nat - en indhegning, som var lavet af sten. Når de så skulle lukkes ud om morgenen, ville hyrden (gennembryderen) banke nogle af stenene ud, i indhegningen, med sin stav. Derefter ville fårene selv udvide hullet i et forsøg på at slippe ud – på samme måde som når et barn fødes frem.
Det forstod jøderne godt – for de kendte til Mikas profetier om gennembryderen. Her åbenbarer Yeshua sig som den hyrde, der har fjernet forhindringerne, så fårene kan bryde igennem og gå ud af porten. Her peger Jesus på de profetiske Skrifter, der taler om ham.
Her ser vi at Himmeriget bryder frem pga. Yeshua… han slog stenene ud og fødte os frem og satte os i frihed!
Når først den græske tekst bliver omfortolket, på den rette måde – dvs. ud fra det originale hebraiske sprog og mening – ser vi, at disse særlige udtryk, som Jesus bruger er i fuldstændig tråd med det, som Mika siger - først da giver det mening!
JESUS FORHOLD TIL LOVEN
IKKE EN TØDDEL AF LOVEN SKAL FORGÅ
MEN JEG SIGER JER, I MÅ SLET IKKE SVÆRGE
ELSK JERES FJENDER
NÅR I BEDER, MÅ I IKKE VÆRE SOM HYLKERNE
NÅR I BEDER, SÅ LAD IKKE MUNDEN LØBE
STAMMER FADERVOR FRA JØDERNE?
ØJET ER LEGEMETS LYS
HVORFOR FASTER DINE DISCIPLE IKKE?
HVORFOR VAR APOSTLENE KUN MÆND?
HVEM VAR SAMARITANERNE?
DE FREMSTORMENDE RIVER DET TIL SIG
JEG GIVER DIG HIMMERIETS NØGLER
BINDE OG LØSE
PÅ DE TO BUD HVILER HELE LOVEN OG PROFETERNE
ALLE DERES GERNINGER GØR DE FOR AT VISE SIG
HAR BIBELEN PLADS TIL BÅDE ET "NYT" OG ET "GAMMELT" TESTAMENTE?
HVAD ER EN RABBINER?
MISSIONS-BEFALINGEN