⇐ TILBAGE.
Efterårets fester
NYTÅRSFESTEN (3 Mos 23,24).
Den første dag i den syvende måned, fejres nytåret - ja, du læste rigtigt. Det skyldes, at Israel har både et religiøst og et borgerligt nytår. Gud selv siger, at Abib er den første måned (månekalender) - svarende til vores marts/april.
Det borgerlige nytår falder et halvt år senere - den første dag i den syvende måned, svarende til vores september/oktober. Denne dag kaldes også hornblæsningsfesten eller basunhøjtiden - for en ny tid blev indvarslet ved blæsning i vædderhorn.
DEN STORE FORSONINGSDAG (3 Mos 23,27-32)
Der var nogle helt særlige forordninger omkring denne dag. Det kan du læse mere om i 3 Mos 16. Den store forsoningsdag er den eneste fastedag, som Loven foreskriver.