Menigheden Lys og Salt

Menigheden Lys og Salt

⇐ TILBAGE

LÆS GALATERBREVET 4,21-31

DEN SORTE TEKST ER FRA DEN ALMINDELIGE OVERSÆTTELSE FRA 1992

DEN RØD-BRUNE TEKST ER FRA "THE COMPLETE JEWISH BIBLE"

21 Sig mig, I, der vil være under loven: Hører I ikke, hvad loven siger?

21 Sig mig, I, der vil være underlagt det system, som er resultatet af, at Torahen perverteres til lovtrældom - hører I ikke, hvad Torahen selv siger?

22 Der står jo skrevet, at Abraham fik to sønner, én med trælkvinden og én med den frie kvinde.

22 Abraham havde to sønner, en med slavekvinden og en med den frie kvinde.

23 Sønnen med trælkvinden blev født efter naturens orden, men sønnen med den frie kvinde ved et løfte.

23 Slavekvindens søn blev født i henhold til menneskers begrænsede formåen, men den frie kvindes søn blev født ved Guds mirakelskabende kraft, idet han opfyldte sit løfte.

24 Det skal forstås billedligt. Disse kvinder er nemlig to pagter. Den ene kommer fra bjerget Sinaj, hun føder børn til trældom, og det er Hagar –

24 For at lave en illustration om dette: de to kvinder er to pagter. Den ene er fra Sinai-bjerget og bærer børn til slaveri - dette er Hagar.

25 "Hagar" betegner bjerget Sinaj i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem, for det lever i trældom med sine børn.

25 Hagar er Sinai-bjerget i Arabien; hun svarer til det nuværende Jerusalem, for hun tjener som slave sammen med sine børn.

26 Men det himmelske Jerusalem er frit, og det er vor moder;

26 Men Jerusalem ovenfor er frit, og hun er vores mor;

27 der står jo skrevet: Råb af fryd, du ufrugtbare, du, som ikke fødte! Bryd ud i jubel, råb af glæde, du, som ikke fik veer! For den enlige kvinde har flere børn end den, der er gift.

27 for Skriften siger: "Glæd dig, du ufrugtbare kvinde, som ikke fødte børn! Bryd ud og råb, du, som ikke har veer! For den forladte hustru får flere børn end hende, hvis mand er sammen med hende!"

28 Men I, brødre, er børn i kraft af et løfte, ligesom Isak.

28 I, brødre, ligesom med Isak, bliver der refereret til børn, hvor der henvises til et løfte fra Gud.

29 Men ligesom han, der var født efter naturens orden, dengang forfulgte ham, der var født efter Åndens orden, sådan også nu.

29 Men ligesom det var dengang, forfulgte han, der er født efter en begrænset menneskelig formåen, ham, der var født gennem Åndens overnaturlige kraft -sådan er det også nu.

30 Men hvad siger Skriften? "Jag denne trælkvinde og hendes søn bort, for trælkvindens søn skal ikke arve sammen med den frie kvindes søn".

30 Ikke desto mindre, hvad siger Tanakh? "Skil dig af med slavekvinden og hendes søn, for slavekvindens søn skal på ingen måde arve sammen med den frie kvindes søn!"

31 Så er vi ikke børn af trælkvinden, brødre, men af den frie kvinde.

31 Til den frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg!