⇐ TILBAGE

I Skriften åbenbarer Gud sin plan. Den starter med de første kapitler i første Mosebog, og det ender med det sidste kapitel i Åbenbaringen. Derfor er det forkert at tale om ”nyt” og et ”gammelt” testamente - for Biblen skal ses som en samlet enhed.

Begreberne GT og NT blev indført i Bibelen i det andet årh. af de tidlige kirkefædre. På det tidspunkt var de fleste af dem konverterede græske filosoffer uden forståelse for det hebraiske sprog. De havde tilsyneladende meget lidt forståelse for, hvor deres Bibel kom fra. Betegnelsen Det ”nye” og det ”gamle” testamente, var en afledningsmanøvre fra Guds plan. De skabte en vedvarende misforståelse, som har stået på i næsten 2.000 år. De siger indirekte, at det gamle testamente er mindre vigtigt - og at det blev annulleret i samme øjeblik det nye testamente blev føjet til.

For at illustrere hvad jeg mener, vil jeg nævne som eksempel, at Ignatius af Rom, i år 153 e.Kr. skrev et brev til menigheden i Filadelfia, hvor der stod: Det gamle testamente er godt, det nye testamente er bedre.

Det gamle testamente er ufuldkomment og venter på det perfekte, som skal erstatte det.

Dette ville få Paulus til at vende sig i sin grav - for hvad sagde han egentlig selv:

Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning. (2 Tim 3,16)

Hvilke skrifter talte han om? Han taler om GT, hvoraf en del blev talt direkte til Moses på bjerget Sinaj. Da Paulus udtalte ovenstående skriftsted, var NT slet ikke blevet samlet.

Det samme gælder Jakobs ord:

Ja, hvis I efterlever den kongelige lov i Skriften: Du skal elske din næste som dig selv, så handler I ret. (Jak 2,8)

De Skrifter, Jakob henviser til her, er uden tvivl også GT.

Ja, hvis bare nogle kunne have fortalt dem sandheden, så ville det ikke have gjort så stor skade. Men desværre kappede de forbindelsen til det folk, som kunne have bragt lys over Skriften, hvilket har skabt megen forvirring - også i vores forståelse af de bibelske Skrifter.

Nu er det ikke kun Ignatius’ fejl alene. For på det tidspunkt, hvor han skrev disse linjer, havde grækerne allerede igangsat et fundamentalt skift og lagt linjen for, hvordan næste generation af troende skulle anskue deres hellige Skrifter.

En mere passende titel på NT ville være ”en fornyet pagt” - ligesom nymåne stadig er den samme måne. Ja, Guds løfter er evige - og han er den samme i går, i dag og til evig tid . Og hvis det er en fornyet pagt, eliminerer den ikke den pagt, som oprindelig lå i det gamle testamente, men i stedet bliver den udvidet og gjort større - hvilket må betyde, at den må indeholde udvidede forordninger og bestemmelser med udgangspunkt i den allerede eksisterende pagt.