2 Kongebog 24,17-41
⇐TILBAGE

Senere bragte assyrerkongen folk fra Babylon, Kuta, Avva, Hamat og Sefarvajim og bosatte dem i Samarias byer i stedet for israelitterne. De tog Samaria i besiddelse og bosatte sig i dets byer. I den første tid de boede der, frygtede de ikke Herren. Men så sendte Herren løver blandt dem, som dræbte nogle af dem. Derfor sagde de til assyrerkongen: »De folk, du har flyttet væk og bosat i Samarias byer, ved ikke, hvordan landets Gud skal dyrkes. Nu har han sendt løver blandt dem, og de dræber dem. Det er, fordi de ikke ved, hvordan landets Gud skal dyrkes.«Da befalede assyrerkongen: »Få en af de præster, som I førte bort derfra, til at rejse hen og bosætte sig der, så han kan lære dem, hvordan landets Gud skal dyrkes« En af de præster, de havde ført bort fra Samaria, kom og bosatte sig i Betel. Han lærte dem, hvordan de skulle frygte Herren. De forskellige folk lavede hver sin gud, som de stillede op i de offerhøjstempler, samaritanerne havde opført, hvert folk i den by, hvor de boede. Folkene fra Babylon lavede Sukkot-Benot, folkene fra Kuta lavede Nergal, og folkene fra Hamat lavede Ashima. Avvijitterne lavede Nibhaz og Tartak, og sefarvitterne brændte deres børn for Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims guder. De frygtede Herren, men de gjorde nogle af deres egne til offerhøjspræster, der skulle forrette tjeneste for dem i offerhøjstemplerne. Nok frygtede de Herren, men de dyrkede deres egne guder, på samme måde som de folk, hvorfra de var blevet flyttet væk. Den dag i dag følger de de gamle skikke. De frygter ikke Herren, og de følger ikke de love og retsregler, den lov og befaling, som Herren gav Jakobs sønner; det var ham, han gav navnet Israel. Herren havde sluttet en pagt med dem og havde befalet: »I må ikke frygte andre guder, ikke tilbede dem, ikke dyrke dem og ikke ofre til dem. Nej, Herren, som med stor styrke og løftet arm førte jer op fra Egypten, ham skal I frygte, ham skal I tilbede, og ham skal I ofre til. De love og retsregler, den lov og befaling, som han skrev ned til jer, skal I altid omhyggeligt følge. I må ikke frygte andre guder. Og den pagt, jeg sluttede med jer, må I ikke glemme. I må ikke frygte andre guder. Kun Herren jeres Gud må I frygte. Det er ham, der skal befri jer fra alle jeres fjender« Men de ville ikke høre; derimod fulgte de deres gamle skik. Disse folk frygtede Herren, men de dyrkede deres gudebilleder, og deres børn og børnebørn gør den dag i dag sådan, som deres fædre gjorde (2 Kong 17,24-41).