⇐ TILBAGE

I Galaterbrevet fremsætter Paulus en billedtale om Sara og Hagar (Gal 4,21-31). Paulus kalder Hagar for en slavekvinde, der repræsenterer Sinajbjerget (4,22-25). En almindelig fortolkning af denne bibeltekst er, at Hagar er et billede på jødedom, med alt hvad det indebærer af overholdelse af Torahen og regler on normer i det jødiske samfund, mens Sara, den frie kvinde svarer til en kristendom, der er sat fri for Loven.

Hvis denne tolkning er rigtig, indebærer det, at Paulus nedgør både jødedommen og Loven til fordel for den nye kristne bevægelse. Alligevel viser en nærmere undersøgelse af Galaterne og Paulus’ andre breve, at han, på ingen måde, nedgør hverken jødedommen eller jøder, der ikke følger Jesus. Nej, Hagar repræsenterer en gruppe blandt Paulus' med-kristne, som forsøger at overbevise de hedninge-kristne om, at de skal omskæres.

Paulus skriver, at

… [Hagar] svarer til det nuværende Jerusalem, for det lever i trældom med sine børn (Gal 4:25)

Så, med henvisning til sig selv og andre, der holder sig til hans forståelse af evangeliet, hævder Paulus, at

… det himmelske Jerusalem er frit, og det er vor moder (4:26).

Ved en overfladisk læsning af disse vers kan man tolke det som det nuværende Jerusalem i slaveri, dvs. jøder, der følger Loven fremfor Jesus. Derfor er det himmelske Jerusalem i flg. denne tolkning et billede på jøde-kristne, som ikke længere følger Torahen, de 5 Mosebøger (Gal 3,28).

Men alligevel er der en nem måde at vise, at denne tolkning ikke er rigtig - nemlig ved at lade skrift belyse skrift, dvs. at søge efter alle referencerne i alle Paulus’ breve og se, hvordan han ellers bruger ordet Jerusalem andre steder i sine breve. Hvis vi gør dette, vil vi se, at når Paulus refererer til Jerusalem, mener han altid den kristne forsamling, også kaldet Kirken eller Menigheden. Han bruger aldrig ordet Jerusalem hverken om jøder, der ikke følger Jesus eller om traditionel jødedom.

I Romerbrevet siger Paulus:

Men nu rejser jeg til Jerusalem med hjælp til de hellige. Makedonien og Akaja har nemlig besluttet, at de vil samle ind til en fællesgave til de fattige blandt de hellige i Jerusalem … for at jeg kan reddes fra dem i Judæa, der vægrer sig ved at tro, og for at den hjælp, jeg har med til Jerusalem, kan blive vel modtaget af de hellige (Rom 15,25-26, 31).

Når Paulus, i dette tilfælde siger Jerusalem, mener han gruppen af Jesus-troende i Jerusalem, som var modermenigheden. På samme måde fortæller Paulus korintherne, at hans intention er at

… sende dem [I udpeger] til Jerusalem med jeres gave (1 Kor 16,3)

Her taler han helt klart om en pengedonation fra Menigheden i Korinth til troende i Jerusalem.

I Galaterbrevet skriver Paulus, at da han første gang mødte Jesus, drog han ikke direkte til op til Jerusalem til dem, der var apostle før [ham] … (Gal 1:17), men først efter tre år drog han

... op til Jerusalem for at træffe Kefas … (1:18; jf. 2:1).

I alle disse tilfælde bruger Paulus Jerusalem til at betyde Menighedens "hovedkvarter". Eftersom Jerusalem - for Paulus - altid refererer til Kirken / Menigheden, må han, når han skildrer Hagar som det nuværende Jerusalem, tale om en anden fraktion inden for den kristendom, han selv stod for.

Tidligere i Galaterbrevet hentyder Paulus til uenigheder blandt de kristne, idet han sagde til galaterne, at

... der er bare nogle, som forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium (Gal 1,7)

Dette udsagn giver kun mening, i kraft af, at der eksisterede en gruppe blandt de troende, som fortalte galaterne en anden version af evangeliet, som var i konflikt med Paulus’ forbud mod omskærelse af hedninger – ja, Paulus hentyder, flere gange i Galaterbrevet, til denne ”omskærings-fraktion” (jf. Gal. 2,12; 5:2-3, 11-12; 6,12-13).

Det var denne gruppe af troende, som handlede i modstrid med Paulus’ forkyndelse, at Apostelen, i Galaterne 4, kalder Hagar for det nuværende Jerusalem.

Paulus’ undervisning i Galaterbrevet handler om Hagar, dvs. enhver efterfølger af Jesus (uanset etnicitet), som ville overtale de hedninge-kristne til omskærelse, hvilket Paulus absolut var imod.