⇐ TILBAGE

Han er steget op til det høje, han har ført fanger med, han har givet gaver til menneskene (Ef 4,8)

Dette vers fra Efeserbrevet er en henvisning til Salme 68,19, som bekræfter, at da Jesus steg op til Himlen, skænkede han gaver til menneskene. Nogle kristne tolker dette vers til at betyde, at Jesus befriede dem, der blev holdt fanget i Dødsriget - og bragte dem med sig, den dag han steg op til Himlen.

Argumentet for denne tolkning er, at de troende, som døde før Jesus, gik til Dødsriget. Disse troende steg nu op til Himlen sammen med Jesus ved hans himmelfart. Men denne tolkning er en misforståelse, fordi den ikke tager salme 68, hvor citatet kommer fra, med i tolkningen.

Den oprindelige kontekst for citatet i Efeserbrevet er, at salmisten, David fordømmer "Bashans bjerg", hvor afguderne - efter sigende - holdt til, altså en slags modsætning til ”Sinai, Guds Bjerg”.

I Salme 68,16-17, 20-21 kritiserer David de såkaldte ”guder”, som bor på Bashan. De mange tinder i Bashan, hentyder sandsynligvis til de mange dæmoniske kræfter, der "befolker" dette bjerg.

De næste vers, Salme 68,22-24, siger, at Gud vil straffe de fangne fra Bashan.

I Salme 68 ser vi, at "Fangerne" er Bashans misundelige "guder".

Efeserbrevet præsenterer en omarbejdet gengivelse af salme 68, der refererer til Jesus og siger:

Han er steget op til det høje, han har ført fanger med, han har givet gaver til menneskene (Ef 4:8)

I stedet for at Gud bestiger Bashans bjergrige højder, citerer Efeserbrevet Salmen med henvisning til, at Jesus steg op

højt over alle himlene (Ef 4,10)

og derefter gav gaver i form af ”apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere” (Ef 4,11) .Teksten siger også:

Men at han er steget op, hvad andet betyder det, end at han også er steget ned til den lave jord? (Ef 4,9)

Og her er det, at nogle Bibellæsere mener, at nedstigningen til "den lave jord" refererer til, at Jesus, efter sin død, gik ind i Dødsriget og befriede retfærdige "fanger". Men læser vi videre i Efeserbrevets, vil vi se, at det ikke passer med denne forståelse.

Han, som er steget ned, er den samme, som også er steget op højt over alle himle for at fylde alt (Ef 4,10)

Mange engelske oversættelser følger den tanke, at ”den lave jord", refererer til jorden, hvor mennesker bor - og ikke til underverdenen (f.eks. CEB; ESV; NIV). I flg. denne tankegang steg Jesus ned til jorden, da han blev født ind i denne verden, og senere steg han op til Himlen ved himmelfarten (jf. ApG 1:11), og derefter gav han "gaver" i form af forskellige tjenester, efter at han var steget op til Himlen.

Set i lyset af den oprindelige salme, siger Efeserbrevet, at da Jesus, efter sin opstandelse, steg op til Himlen, gjorde han Guds fjender til skamme. Jesu himmelfart var det afgørende øjeblik for sejr over "guderne", som salmisten lokaliserer i Bashan – dæmoniske kræfter, som Efeserbrevet kalder

myndigheder og magter i himmelrummet (Ef 3:10)

Denne forståelse af Ef 4,8 stemmer overens af det første kapitel i Efeserbrevet, som erklærer, at Gud …

oprejste ham [Kristus] fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i himlen, højt over al myndighed, magt, kraft, herskermagt og hvert navn, som nævnes kan … (Ef 1,20-21)

Der er ingen udsigt til en tømning af Dødsriget; men Jesu himmelfart omfattede et triumftog af besejrede "guddomme", som var blevet "afsat" på grund af korsets magt.