Menigheden Lys og Salt

Menigheden Lys og Salt

⇐ TILBAGE

NÅR I STÅR OG BEDER, MÅ I IKKE VÆRE SOM HYKLERNE

Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer, og luk din dør, og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. (Matt 6,5-6)

Grunden til at Jesus kritiserer "hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger" skyldes ikke at det var en forbudt praksis i sig selv.

For at kunne forstå Jesu ord ret, er vi nødt til at se på jødernes bønne-praksis. Her havde man flere faste forordninger for, hvordan man skulle udføre bøn. Man skulle f.eks bede stående… med ansigtet vendt imod Jerusalem, og med hovedet tildækket med et bedesjal – og så skulle man have blikket fæstet til jorden.

Også Overleveringen havde stor indflydelse på jødernes gudsliv. Den sagde bla.:

R. Jochanan sagde: jeg så R. Jannai stå og bede på Tsippor gaden, og så gik han et lille stykke længere og bad så tillægsbønnerne.

R. (rabbi) Jannai blev altså beundret og fremhævet i deres overlevering – hvor han ikke kun passede sine bønnepligter – men hvor han befandt sig allermest på gader og stræder, hvilket var blevet bemærket og skrevet ned for eftertiden af hans beundrende tilhængere. Derfor sørgede farisæerne ofte for at være ude i deres bedestunder.

Samtidig lagde farisæerne ekstra byrder på folket, hvor de bla. lærte:

En arbejdsmand eller ham som sidder i toppen af et træ og ham, der ridder på et æsel, må øjeblikkelig stige ned og sige sine bønner.

Man var altså forpligtet til at gentage disse bønner - hvor som helst og når som helst. Derfor befandt farisæerne sig ofte i bøn på gader og stræder – Ja, de stillede sig ovenikøbet på gadehjørnerne – og hvorfor? Det var selvfølgelig med det formål at blive set af alle – for hvis man står på et gadehjørne, er man sikker på at blive set fra begge sider, ikke?!…

Farisæerne var en populær og magtfuld fraktion, og folkets ynglings-parti. De anså sig selv for at være datidens præster. Derfor havde de stor indflydelse på folket – ja, endog på Jesu egne disciple. Desuden var de underlagt overleveringen, som ofte kom i kollision med Guds klare Bud. Hvem var farisæerne?Læs her… https://tropaagud.dk/fariserne.html (kommer snart)

Her sagde Jesus bla.:

I … beder længe for et syns skyld. (Matt 23,14)

I ovenstående bibelvers klandrer Jesus jøderne for at udføre deres bønner på gadehjørnerne, som de havde lært af deres religiøse ledere.

Men den, der vil regnes for at være en sand Kristi efterfølger, kan ikke læne sig op ad en ydre og påtaget religiøsitet! Hvis vi fører os sådan frem, beder vi forgæves… for så har vi allerede fået lønnen udbetalt… siger Jesus… vi fandt det nemlig ikke værd at søge Gud - hjerte til hjerte - i vores eget kammer derhjemme – men bad kun for at høste menneskelig beundring og anerkendelse og for syns skyld.

Lad derfor Jesu ord synke dybt i os… for Faderen ønsker et hjerte-til-hjerte forhold, med sine elskede børn. Her må vi komme til ham med vores problemer og tanker, hvor vi sætter tid af til ham, med det formål at søge hans hjælp, råd og vejledning.

I vores lønkammer opnår vi fortrolighed med vores Himmelske Fader… han som trøster os og giver os ny kraft og styrke til at bære, hvad end der måtte komme. Han er den eneste vi kan stole på – han er den eneste der kan give os ægte visdom… her nytter det ikke at bygge sit liv på religiøse praksisser - eller på, hvad dødelige mennesker anser for helligt - for kun den, der søger Herren, af hele sit hjerte, skal finde ham, og den som søger, skal finde.

Et ægte barn af Gud vil altid blive belønnet – på den ene eller anden måde, fordi han har valgt at bygge på Klippen og at søge råd hos den eneste, som har al magt i denne verden - han, som styrer alle ting. Den, der går farisæernes vej vil søge forgæves, for om sådanne personer siger Jesus klart og bestemt, at de aldrig vil få bønnesvar.

… gå [derfor] ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. (Matt 6,5-6)

Drømmevilla
MATT 5,17-20

JESUS FORHOLD TIL LOVEN

Drømmevilla
MATT 5,18

IKKE EN TØDDEL AF LOVEN SKAL FORGÅ

Drømmevilla
MATT 5,34

MEN JEG SIGER JER, I MÅ SLET IKKE SVÆRGE

Drømmevilla
MATT 5,43-44

ELSK JERES FJENDER

Drømmevilla
MATT 6,5-6

NÅR I BEDER, MÅ I IKKE VÆRE SOM HYLKERNE

Drømmevilla
MATT 6,7

NÅR I BEDER, SÅ LAD IKKE MUNDEN LØBE

Drømmevilla
MATT 6,9-13

STAMMER FADERVOR FRA JØDERNE?

Drømmevilla
MATT 6, 22-23

ØJET ER LEGEMETS LYS

Drømmevilla
MATT 9, 14-17

HVORFOR FASTER DINE DISCIPLE IKKE?

Drømmevilla
MATT 10,1-4

HVORFOR VAR APOSTLENE KUN MÆND?

Drømmevilla
MATT 10,5-6

HVEM VAR SAMARITANERNE?

Drømmevilla
MATT 11,11-12

DE FREMSTORMENDE RIVER DET TIL SIG

Drømmevilla
MATT 16,19

JEG GIVER DIG HIMMERIETS NØGLER

Drømmevilla
MATT 18,18

BINDE OG LØSE

Drømmevilla
MATT 22,39-40

PÅ DE TO BUD HVILER HELE LOVEN OG PROFETERNE

Drømmevilla
MATT 23,5

ALLE DERES GERNINGER GØR DE FOR AT VISE SIG

Drømmevilla
MATT 26,17-29

HAR BIBELEN PLADS TIL BÅDE ET "NYT" OG ET "GAMMELT" TESTAMENTE?

Drømmevilla
MATT 26,25

HVAD ER EN RABBINER?

Drømmevilla
MATT 28,18-22

MISSIONS-BEFALINGEN