⇐ TILBAGE

Vi er, som kristne, bevidste om, at de jødiske traditioner og kultur spiller en væsentlig rolle både i GT og i NT. Når Paulus skriver om en "tugtemester til Kristus", har det sin baggrund i en jødisk tradition - Bar Mitzvah. Derfor vidste enhver jøde, hvad Paulus mente med denne billedtale. Bar Mitzvah svarer nogenlunde til vor tids konfirmation.

I 13-års alderen skal en jødisk dreng for første gang læse op af Torahen i Synagogen og lede Menighedens gudstjeneste. Og i denne ceremoni spiller hans far en interessant rolle. Her fremsiger faderen en kort velsignelse, som oversat til dansk betyder: Salig er han, som har løst mig (faderen) fra ansvaret for ham (sønnen).

Indtil det tidspunkt, hvor en dreng bliver en Bar Mitzvah, har faderen det fulde ansvar for sin søns oplæring og opdragelse i Torahen. Bar Mitzvah betyder nemlig ”søn af buddene” – altså Guds Bud – Torahen. Her er faderen forpligtet til at vejlede sin søn og være en tugtemester for ham, indtil sønnen er i stand til selv at forholde sig til Torahen og leve efter den.

Det betyder selvfølgelig ikke, at han ikke længere skal adlyde sin far – men at Torahen nu bliver hans mest primære og grundlæggende vejleder.

Og det er præcis dette forhold Paulus bruger som et billede og eksempel på vores forhold til Kristus og Loven (Torahen). Vi blev holdt inde under Loven, som opdrager os til livet i Kristus, ligesom sønnen var underlagt sin far. Men nu står vi i et personligt ansvarsforhold til Lovens giver (Gal 3,24 gl), som vi gerne vil glæde ved at gøre det, som er ham til behag.

Men det betyder, på ingen måde, at Guds grundlov (De Ti Bud) ikke længere eksisterer – for den blev jo lagt i vores hjerter ved Den Hellige Ånd, så vi formår at følge den (Heb 10,16; Jer 31,31-33) - og indholdet er stadig det samme, som det var i GT.