⇐ TILBAGE

I flg. et almindeligt accepteret syn på evangeliet måtte Jesus dø for menneskers synder, fordi mennesker ikke var i stand til at overholde Loven. Hvis bare vi kunne følge Loven, lyder argumentet, så ville det føre til frelse; men fordi det er umuligt, for os mennesker, at overholde Loven, kom Jesus for at frelse os. Imidlertid afspejler dette synspunkt en grundlæggende misforståelse omkring, hvorfor Gud gav Loven til Israel i første omgang.

Budene frelser ikke noget menneske, det gør kun Gud. Loven blev aldrig givet til frelse for mennesker, men den kom, for at vi kan leve i et fællesskab med Gud. De Ti Bud - på hebraisk kaldet De Ti Ord - er indledningen til Loven og introducerer Guds øvrige bestemmelser, som er beskrevet fra Anden Mosebog til Femte Mosebog. Gud erklærer som det første:

Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. Du må ikke have andre guder end mig. (2 Mos 20,2-3)

Lovens første bestemmelse - om ikke at tilbede andre guder – kom, efter at Israels Gud allerede havde frelst folket fra slaveriet i Egypten. Før Moses gik op på bjerget Sinaj, henviser han til frelsen, som Herren sendte til Israel. (jf. 2. Mos 14:13; 15:1-2)

Læs her: ”Jesus” og ”frelse” er tæt beslægtede ord på hebraisk.

Gud gav frelsens frie nåde, før israelitterne havde overholdt ét eneste bud i Loven. Hensigten med Loven var ikke at frelse israelitterne. Nej, Gud frelste, før han gav Loven, og budene blev givet som en bekræftelse på fællesskabet mellem Gud og mennesker. Femte Mosebog præciserer, at Loven kom som svar på Guds frelse, og ikke som en vej til frelse.

Moses sagde til folket: Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud udfriede dig derfra. Derfor befaler jeg dig at handle sådan. (5 Mos 24,18)

Overholdelse af Loven er vores svar – i taknemmelighed over Guds frelsesgave.

Det samme princip: Nåde efterfulgt af handling findes også i NT:

For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke [er ikke et resultat af] gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i. (Ef 2,8-10)

Frelsen kommer gennem den nåde, som Gud giver i Jesus Kristus, og de gode gerninger er den måde, hvorpå frelste mennesker siger: Tak. Loven giver os en forståelse for, hvem Gud er - og for, hvad Gud forventer af dem, der følger ham.

Mange kristne ser ofte på Loven, som om den var beregnet til at bringe frelse, men aldrig nåede sit mål. Derfor bliver frelsen i Kristus ofte gjort til en modsætning til Loven. Men lov og nåde er ikke modsætninger.​ Fakta er, at Loven aldrig har været tænkt som en vej til frelse. Både i GT og NT kom frelsen fra Gud, og overholdelse af Loven var og er den måde, hvorpå Guds folk kunne og kan leve i et fællesskab med ham.