Jøderne har haft en lang tradition for faste, men det var ikke noget, som Loven krævede. Den eneste faste, som var obligatorisk iflg. Bibelen var den store forsoningsdag. (3. Mos 16,29) I flg. farisæerne skulle man faste hver mandag og torsdag, men det var deres egen "opfindelse".
Eftersom farisæerne så sig selv som folkets ledere, mente de sig også i deres gode ret til at irettesætte dem, som ikke fulgte deres menneskebud. For farisæerne mente, at disse bud lige så stor autoritet som Skriften.
HVAD ER OVERLEVERINGEN? LINK: https://bibelsktolkning.dk/jesus-og-overleveringen (kommer snart)
Det er derfor ikke så underligt, at Jesus blev stillet til ansvar for sin holdning til faste.
Jesus siger ikke, at hans disciple ikke skal faste, men han siger, at - lige nu - er der bryllupsfest, og at faste og bryllupsfest ikke er en god cocktail.
Hvad angår bryllupsfesten, henviser Jesus til GT’s profetier om Messias’ komme, som netop er beskrevet som en bryllupsfest, og det bruges både om Jesu første og andet komme - og på den måde slår han sin egen rolle fast som brudgommen, som der er profeteret om i GT.
Billedet med bryllupsfesten var noget, som tilhørerne kendte ud og ind fra GT’s profetier, men billedet med lædersækken var ikke noget velkendt på samme måde, men snarere noget, som talte til fornuften: Man kan ikke blande det nye og det gamle sammen.
Men hvad var det nye og det gamle?
Det er ikke den nye og den gamle pagt, som bliver sat op imod hinanden (som mange tror i dag), for det er ikke, hvad denne sammenhæng handler om - nej, det er Jesus som Messias (den nye pagt) contra farisæernes menneskebud. Jesus gør gældende, at deres ældgamle menneskebud - fædrenes skikke - ikke kunne forenes med den nye pagt. Her var det ikke nok at lappe på det gamle.
Lignelsen om den nye og den gamle vin har samme betydning som lignelsen om lædersækken og lappen.
I flg. Luk 5,39 syntes farisæerne, at deres gamle lære (den gamle vin/lædersæk) var den bedste. Men i bund og grund siger Jesus: Jeg har ikke tænkt mig at lappe på jeres gamle lære, for den vil aldrig kunne stå prøve - og her taler han om deres Overlevering.