For dem, der er uden lov, er jeg blevet som en, der er uden lov, for at vinde dem, selv om jeg ikke er uden Guds lov, men er under Kristi lov (1 Kor 9,21)
Mange i dag mener, at Paulus kun lod som om han overholdt Loven for at vinde jøderne for Kristus. Og som bevis for dette citerer man Skriftsteder, hvor Paulus tilkendegiver, at han er:
... jøde for jøde, og græker for græker (1 Kor 9,20)
Men hvis Paulus kun ”lod som om”, han overholdt Loven, må han nødvendigvis også have sagt til enhver jøde, som omvendte sig: ”Det du har set mig sige og gøre indtil nu, er slet ikke sandt. Jeg overholder kun Loven på skrømt - så fremover skal du ikke længere følge Loven, men bare lade som om du gør det!”.
Hvis ovenstående virkelig var hans holdning, mon ikke han så samtidig ville gøre sig skyldig i at overtræde Guds Bud om ikke at sige falsk vidnesbyrd? Der er ingen tvivl om, at en sådan fremgangsmåde ville være utænkelig for Paulus. Han skriver jo også:
... men vi har sagt os løs fra al skjult og skammelig adfærd, så vi ikke går underfundigt til værks, ikke heller forfalsker Guds ord, men anbefaler os til ethvert menneskes samvittighed for Guds åsyn ved åbent at forkynde sandheden (2 Kor 4,2)
Der var på NT's tid mange forskellige fraktioner inden for jødedommen (farisæere, saddukæere, de skriftkloge, essenerne, zeloterne og flere andre). Derfor var der også mange meninger om, hvad det ville sige at leve efter Loven. Derfor ser det ud til, at Paulus, i 1 Kor 9,20-21, taler om farisæernes forståelse af Loven. Farisæerne skelnede nemlig ikke mellem Loven og Overleveringen, men så dem som en guddommelig enhed. Til tider havde de svært ved at huske, hvad der kom fra Skrifterne, og hvad der kom fra Overleveringen. Og ja, det er et faktum, at hele GT og Overleveringen tilsammen indimellem blev kaldt for Loven.
Paulus var selv, før sin dramatiske omvendelse, en lovtro farisæer, hvilket indebar, at han også selv var oplært både i Guds Lov og i Overleveringen. Paulus skriver, at han selv overholdt "fædrenes skikke" - dvs. Overleveringen (ApG 28,17). Men alligevel var han "ikke under Loven", for han anerkendte Overleveringen som en del af den jødiske kultur, som man - som jøde-kristen - sagtens kunne respektere, selvom den aldrig kunne erstatte frelsen.
Her må vi forstå, at Paulus levede i en brydningstid mellem det gamle og det nye. I dag har vi ikke de samme udfordringer. Der er ingen, som længere diskuterer, om kristne ikke-jøder skal omskæres, og det er heller ikke til debat, om vi skal overholde jødernes Overlevering. Disse spørgsmål er for længst afklaret, og derfor kan vi, ind imellem, have svært ved at forstå, hvad Paulus mener, pga. disse problematikker, som vi ikke umiddelbart forstår. Men ser vi først baggrunden for Paulus breve, så begynder brikkerne at falde på plads.
Paulus skriver om sin holdning over for andre for evangeliets skyld. Han ønsker ikke, at Overleveringen skal komme imellem mennesker i menigheden, og Overleveringen skal heller ikke afholde jøderne fra at komme til tro på Kristus: Han skriver:
.. jeg [har] gjort mig selv til alles tjener for at vinde så mange som muligt. For jøderne er jeg blevet som en jøde for at vinde jøder. For dem, der lever under loven, er jeg blevet som en, der står under loven, for at vinde dem, selv om jeg ikke er under loven (1 Kor 9,19-20)
Paulus var "ikke under Overleveringen" - men under "Kristi Lov". Hvordan skal vi forstå Kristi Lov? Hvad er det?
Gå ikke glip af svaret, men klik videre for at læse om dette.
