Men drives I af Ånden, er I ikke under loven (Gal 5,18; jf. Rom 6,14-15; 1 Kor 9,20-21).
Disse ord skrev Paulus til galatere, som ville omskæres for at få status som jøder, så de ikke blev forfulgt af romerne. Men at de ikke var under Loven, vidste de godt i forvejen. For læser vi teksten i sammenhæng, kommer det frem, at galaterne brugte denne frihed fra Loven som en dårlig undskyldning for deres kødelighed:
Brødre, I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed. For hele loven er opfyldt i det ene ord: »Du skal elske din næste som dig selv.« Men hvis I bider og slider i hinanden, så pas på, at I ikke æder hinanden helt! Hvad jeg mener, er: I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst. For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil. Men drives I af Ånden, er I ikke under loven (Gal 5,13-18)
Disse galatere opførte sig som om, frihed for Loven gav dem frihed til hvad som helst. Men Paulus irettesætter menigheden og sætter Åndens frugt og kødets gerninger op imod hinanden.
For vi må lade os drive af Ånden, og ikke af kødet - for hvis vi lader kødet råde, vil det avle død - ja, de, der begiver sig af med dette, skal ikke arve Guds Rige - eller sagt med andre ord - de vil blive dømt efter Loven. Som hedningekristne står vi ikke længere under et legalistisk lovsystem - eller de straffedomme, som var forbundet med dette. Nej - vi står i et frivilligt forhold til Lovens Giver: Jesus Kristus.
