Det var ikke kun afgudsdyrkelsen, som Paulus modsatte sig. Der var også et andet problem, og det var, at de hedningekristne ville omskæres - igen med samme formål, nemlig at undgå forfølgelse. Paulus skriver:
De, der tvinger jer til omskærelse, er dem, der vil skaffe sig anseelse i det ydre, blot for at undgå forfølgelse på grund af Kristi kors. For de, der lader sig omskære, holder ikke engang selv loven, men de vil have jer omskåret for at kunne være stolte af det, der sker på jeres krop (Gal 6,12-13)
At der var nogle, der ville tvinge galaterne til omskærelse bekræfter, at galaterne var hedningekristne. For havde galaterne været jødekristne, ville de være omskåret allerede som små babyer. Den anseelse, som de ville skaffe sig i det ydre, havde til formål at undgå forfølgelse. Vi ved ikke, hvem det var, som ville tvinge dem til omskærelse, kun at de heller ikke var jøder, for også de lod sig omskære. De var altså heller ikke selv omskåret på den ottende dag, som alle jøder ellers blev.
I menigheden i Galatien var der altså hedningekristne, som mente, at de skulle omskæres - både de, som ville tvinge andre, og de, som følte sig tvunget. Det var deres forsøg på at blive accepteret af romerne på lige fod med jøderne og de jødekristne. Her var omskærelsen, for dem, et bevis på denne status.
Men hvis hedningerne blev omskæret ville det betyde og en medfølgende forpligtelse til at leve som jøder med skik og brug og skrevne og uskrevne regler og alt andet, som hørte det jødiske samfund til.
Vi ved ikke, om det bare uden videre blev godkendt af romerne, at hedningerne fik del i jødernes privilegie, eller om det var en måde at skjule sig på, hvor de så kunne håbe på, at de ikke blev afsløret som hedningekristne. Men vi ved, at Paulus modsatte sig, at de hedningekristne skulle omskæres - men hvorfor nu det? De kunne jo undgå mange problemer på denne måde.
Læs her: Hvorfor var Paulus imod, at hedningerne skulle omskæres?
