Er vi sat fri for Loven?
Eftersom Galaterbrevet siger både ja og nej til, hvorvidt Loven gælder endnu, må vi lade Skrift belyse Skrift for finde svar på dette spørgsmål. Derfor vil vi se på, hvad Jesus mener om denne sag. Han siger:
Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket (Matt 5,17-18)
Himmel og jord er endnu ikke forgået, så derfor er Loven, iflg. Jesus selv, stadig gældende.
Læs mere om dette her
Hvis vi skal forstå Galaterbrevet rigtigt, er det vigtigt at have bare en smule kendskab til den historiske baggrund, for det vil hjælpe os til at forstå, hvad det er, Paulus prøver at formidle.
Vi må også forstå, at det græske ord for Loven, Nomos, er et meget bredt begreb, med et væld af forskellige betydninger. Derfor er det vigtigt at forstå, hvilken slags lov, Paulus taler om i Galaterbrevet – for ordet Loven er brugt meget bredt i den hebraiske Bibel – og det er brugt endnu bredere i vores danske Bibel. Hvis ikke vi skiller begreberne fra hinanden, hvad angår Loven, så kommer vi let til at misforstå hans budskab til galaterne.
På Biblens tid – både GT og NT – var det sådan, at man troede, at hvert land havde sine egne guder. Man var forpligtet til at tilbede og ære de guder, som regerede i det land, hvor man boede. Romerne så gennem fingrene med, at Israel ikke tilbad Romerrigets guder, for jøderne var jo ikke vokset op med disse afguder - som derfor ikke var deres fædrene guder. Derfor var der ikke tale om et svigt, når de nægtede denne tilbedelse.
Anderledes stod det til med hedningerne, som vendte sig til kristendommen. De måtte gerne tilbede Israels Gud, lige så meget de ville – hvis de blot huskede også at tilbede Romerrigets afguder. Dette førte til en massiv forfølgelse af de hedningekristne, som nægtede dette, samt en enorm fristelse til at give efter for presset til at inddrage afguderne samtidig med, at de tilbad Israels Gud.
Der var to strømninger blandt de kristne i Galatien. Den ene strømning var, at de forsøgte at dække sig ind under jødernes privilegium ang. gudsdyrkelse - ved at blive omskåret:
De, der tvinger jer til omskærelse, er dem, der vil skaffe sig anseelse i det ydre, blot for at undgå forfølgelse på grund af Kristi kors. For de, der lader sig omskære, holder ikke engang selv loven, men de vil have jer omskåret for at kunne være stolte af det, der sker på jeres krop. (Gal 6,12-13)
Læs her: Hvorfor var Paulus imod, at hedningerne skulle omskæres?
Det at galaterne blev tvunget til omskærelse bekræfter, at de var hedningekristne. For havde de været jødekristne, ville de være omskåret allerede som babyer. Den anseelse, som de ville skaffe sig i det ydre, havde til formål at undgå forfølgelse. De, som tvang dem til omskærelse, var heller ikke jøder, for også de lod sig omskære. De var altså heller ikke selv omskåret på den ottende dag, som alle jøder ellers blev.
Den anden strømning var, at de kristne i Galatien gav efter for presset til at dyrke afguderne, samtidig med at de dyrkede Israels Gud:
Dengang, da I ikke kendte Gud, trællede I for guder, som i virkeligheden ikke er guder. Men nu, da I har lært Gud at kende, eller rettere: er blevet kendt af Gud – hvordan kan I så atter vende tilbage til de svage og ynkelige magter? Vil I nu igen trælle for dem? I overholder dage og måneder og tider og år. Jeg er bange for, at jeg har slidt forgæves for jer. (Gal 4,8-11)
Galaterne var hedninger. Det giver derfor ikke nogen mening at sige, at de gik tilbage til Loven, for Loven havde de, som hedninger, aldrig været under. Nej, de gik tilbage til afguderne, som de tidligere havde dyrket.
Når Paulus i Gal 4,21 skriver: ... I, der vil være under under Loven ... så peger han på, at de underlagde sig den romerske lovgivning, ved at vende sig til afguderne. Denne betydning er også indeholdt i det græske ord Nomos. På denne måde kunne de slippe for sanktioner fra myndighedernes side. Derfor overholdt dage og måneder og tider og år – til ære for afguderne.
Paulus’ budskab til galaterne var, at de måtte vælge side - også selvom det kunne koste dem livet af vende sig bort fra afguderne.
Men hvis alt dette virkelig er sandt - hvorfor skriver Paulus det så ikke bare lige ud?
Her skal vi forstå, at det kunne koste ham livet at opfordre til frafald fra afguderne. Derfor var han nødt til at tale på en indforstået måde, som galaterne ville forstå - i tilfælde af at brevet skulle falde i de forkerte hænder.
