Kvinder spillede en vigtig rolle blandt de første kristne. Tabita blev kaldt discipel (ApG 9,36); Føbe var diakon - og en, der havde stået mange bi. (Rom 16,1-2)
Euodia og Syntyke kæmpede side om side for evangeliet sammen med Paulus (Fil 4,2-3)
Der var også kvinder, som både fulgte Jesus og sørgede for ham i hans tjeneste. (ApG 8,2-3) Men hvis kvinder havde så vigtige roller - hvad er så årsagen til, at Jesu tolv disciple var mænd?
Årsagen ligger ikke i en slags medfødt overlegenhed over kvinder, men snarere i, hvad disciplenes køn og antal skulle symbolisere: De tolv disciple repræsenterede Jakobs tolv sønner, som blev stamfædre til Israels tolv stammer. Med det formål at pege på Israels stammers ophav, valgte Jesus 12 mænd. Det betød ikke, at Jesus var kønsdiskriminerende – men snarere, at de tolv mandlige disciple symboliserede Jakobs tolv sønner, som Israel opstod af – og som Gud indgik en pagt med.
Første Mosebog forklarer, at Jakob havde tolv sønner. (1 Mos 35,22) Da nogle af disse sønner blev genforenet med deres bror Josef i Egypten, sagde de:
Vi var tolv brødre, herre, sønner af én og samme mand i Kana’an. (1 Mos 42,13)
Disse sønner blev fædre til Israels tolv stammer, og de blev båret frem, som tolv ædelsten, på Israels præsters klædning. (2 Mos 28,21)
Stenene skal svare til navnene på Israels tolv sønner, én for hvert navn; som indgravering i en seglring skal de tolv stammer stå der, hver med sit navn. (2 Mos 28,15-30)
Præstedragten henviste til Jakobs sønner og de respektive stammer, som en påmindelse for Israel om, at præstetjenesten forenede hele Israel i gudsdyrkelsen. Ligeledes kaldte Jesus tolv apostle, for at understrege hans rolle som den fuldkomne Ypperstepræst, der kom for at ”… frelse sit folk fra deres synder". (Matt 1,21)
Jesus præciserer, at hans valg af tolv disciple har sammenhæng med Israels tolv stammer. Han siger:
Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer. (Matt 19,28)
I Åbenbaringsbogen kan vi læse, at Det Ny Jerusalem har…
… en stor og høj mur med tolv porte, og over portene tolv engle og indskrevne navne, det er Israels tolv stammers navne … Og byens mur har tolv grundsten, og på dem står de tolv navne på Lammets tolv apostle. (21,12-14)
Det Nye Testamente fremhæver altså forbindelsen mellem Jakobs tolv sønner og Jesu tolv mandlige apostle. Årsagen til, at disse disciple er mænd, er ikke, at de har en højere værdi end kvinder. Nej, Jesus vælger de tolv, som repræsentanter for Jakobs tolv sønner – og for at forkynde sin messianske mission om at genforene Israels tolv stammer.
