Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger, men kun ved tro på Jesus Kristus, har også vi sat vores lid til Kristus Jesus for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger. For af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdigt.
Hvad er egentlig "Lovgerninger"?
Når Paulus taler om Lovgerninger, er problemet det samme som med ordet Lov, nemlig at det kan have et væld af forskellige betydninger. Hvis du ikke fik læst det, kan du finde det her. Og det siger egentlig sig selv, at ordet Lovgerninger kan han mange betydninger – for halvdelen af ordet Lovgerninger stammer jo netop Lov.
Så her er der to spørgsmål vi først skal afklare. For det første: Hvad er det for en slags Lov der indgår i Lovgerninger – og for det andet: Hvad er det for en slags gerninger, der her er tale om. Og her løber vi ind i endnu et problem, nemlig at ordet for gerninger (ergon) også kan have rigtig mange forskellige betydninger.
Det kan betyde alt lige fra gode gerninger efter Guds befaling til humanitært arbejde ligesom det også kan betyde skik og brug eller ritualer og vaner eller kultur. Det kan også betyde noget, som er gjort hensigtsmæssigt. Det kan vi fx genkende i ordet ”ergonomisk”.
Hvis vi skal afklare, hvad Paulus mener med Lovgerninger, er vi nødt til at se på sammenhængen, for at kunne hitte rede, hvad han mener. En gangbar oversættelse kunne pege hen på GT’s dyreofre, men det er alligevel ikke en god løsning i denne sammenhæng, for det er ikke emnet i dette brev til galaterne.
Hvis vi har i tankerne, at dette brev handler om hvorvidt de hedninge-kristne skulle omskæres eller ej, så er det nærliggende at tro, at Paulus taler om omskærelsen i henhold til Loven. Og Paulus fremhæver, at dette ritual ikke frelser mennesker - hverken jøder eller hedninger. Men alligevel mente Paulus, at jøderne skulle omskæres - ikke som en vej til frelse, men som en del af deres del af deres identitet og kulturelle arv.
