Det fremgår flere steder i NT, at der var "falske brødre", som agiterede for, at hedningekristne skulle omskæres og leve som jøder. Vi ser det i Apostlenes Gerninger:
Der kom nu nogle folk ned fra Judæa og ville belære brødrene: "Hvis I ikke omskæres efter Moses' skik, kan I ikke blive frelst" (ApG 15,1-6)
Paulus skriver om den samme situation i Galaterbrevet:
... efter fjorten års forløb, drog jeg igen op til Jerusalem sammen med Barnabas og tog også Titus med ... og jeg forelagde for dem, men særskilt for de ansete, det evangelium, jeg prædiker blandt hedningerne, så jeg ikke skulle løbe eller have løbet forgæves (Gal 2,1-5)
Dette var optakten til, at Apostelmødet blev holdt, hvor Paulus rejste til Jerusalem for at vide sig helt sikker på, hvad han skulle mene om spørgsmålet om omskærelse af hedningerne. Og Paulus gjorde det helt rigtige: Han opsøgte modermenigheden og Apostlene i Jerusalem for at de kunne finde et fælles svar. Og nej – hedningerne skulle absolut ikke omskæres.
Alt peger på, at det var denne vranglære, Paulus ville gøre op med, når han skriver:
Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium, som slet ikke er et evangelium; der er bare nogle, som forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium. Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han (Gal 1,6-9)
Ud over dette skriftsted advarer Paulus flere steder Galaterne mod at falde for vranglære (se skriftstederne her)
Der der mange, som mener, at det var jøderne, som ville have Galaterne omskåret, med det kan ikke være rigtigt – for Paulus skriver også til Galaterne:
De, der tvinger jer til omskærelse, er dem, der vil skaffe sig anseelse i det ydre, blot for at undgå forfølgelse på grund af Kristi kors. For de, der lader sig omskære, holder ikke engang selv loven, men de vil have jer omsk.året for at kunne være stolte af det, der sker på jeres krop … For om man er omskåret eller ej, betyder ikke noget, men det gør en ny skabelse (Gal 6,12-15)
Læg mærke til, at Paulus skriver: … de, der lader sig omskære, holder ikke selv loven, men de vil have jer omskåret …
Det er altså ikke jøder, der er tale om her, som ville tvinge andre til omskærelse – for havde det været jøder, havde de været omskåret allerede på den 8. dage. Og dem, som de prøvede at tvinge til omskærelse, var heller ikke jøder, for de ville også være omskåret på den 8. dag. Vi ser altså, at det var hedningekristne, som ville tvinge andre hedningekristne til omskærelse, Og her har Galaterne været lette ofre for denne vranglære, fordi det ville fritage dem for forpligtelsen til at dyrke afguderne. Derfor kan vi også konkludere, at Galaterbrevet ikke handler om jødekristne, som ville tilbage til Loven, men om hedningekristne, som ville omskæres.
Men hvordan passer det med resten af Galaterbrevet?
