Disse kvinder er nemlig to pagter (Gal 4,24)
Hvilke pagter repræsenterer disse 2 kvinder? Hagar har intet med den gamle pagt at gøre - tværtimod, for Skriften siger:
Jag denne trælkvinde og hendes søn bort, for trælkvindens søn skal ikke arve sammen med den frie kvindes søn (Gal 4,30)
Læs her: Hvorfor blev Hagar og Ismael jaget bort?
Det er mest nærliggende at tænke på de to pagter, som Gud indgik med Abraham.
Den første pagt var trospagten. (1 Mos 12,1-3) Denne pagt var og er, pga. Abrahams tro og lydighed, udgået til enhver, som vil tage imod den i tro og lydighed. Det kaldes trospagten, men lydigheden ligger i, at det er en pagt.
Den anden pagt var omskærelses-pagten, som Gud oprettede med Abraham. Den var et fysisk pagtstegn mellem Gud og hans folk Israel. Både Isak og Ismael blev omskåret efter Guds anvisning, og derfor bar de begge Guds pagt på deres krop (1 Mos 17,13) – men løfterne blev givet til Abrahams efterkommere gennem hans søn Isak.
De hedninge-kristne ville omskæres - men hvorfor?
Her skal vi tænke på datidens syn på gudeverdenen - at de hedningekristne var forpligtet til at tilbede afguderne, de var vokset op med. Det var ok at tilbede Israels Gud - blot de også huskede afguderne. Det var derfor med livet som indsats, at de nægtede denne afgudsdyrkelse. Jøderne havde ikke den samme forpligtelse, for de var ikke vokset op med afguderne, derfor var der ikke tale om et svigt.
Paulus nægtede at lade de hedningekristne dyrke afguderne for syns skyld. Derfor ville de optages i de jødiske samfund. Når Paulus skriver, de ville omskæres, så bruger han omskærelsen som en synekdoke for deres ønske om at leve som proselytter sammen med jøderne, med omskærelse og alt, hvad der ellers hørte sig til - alt sammen for at undgå repressalier. For en proselyt blev, af myndighederne, regnet for en fuldgyldig jøde, som ikke var pålagt afguderne. Men også her sagde Paulus: Nej.
Læs her: Hvorfor kunne Paulus ikke bare godkende, at de blev omskåret? De ville løse et stort problem.
Paulus udfordrede de galatiske hedningekristne ved at spørge dem:
Hvilken pagt vil I være under?
Omskærelsens pagt er forbeholdt jøderne og deres trælle og husfolk. (1 Mos 17,10-14) Trælkvinden Hagars søn Ismael blev også omskåret, fordi han var en del af husstanden, selvom han ikke var den lovede søn. Hedninger, som bliver omskåret er at sammenligne med trællene - for pagten er ikke tiltænkt de hedningekristne. Enhver, som bliver omskåret, bliver forpligtet over for hele Loven - med alt, hvad Moses modtog på bjerget af samfundsregler og retsregler mv, mens de, som hedninge-kristne var forpligtet over for Moralloven, men ikke over for de love, som var specielt rettet mod det jødiske samfund.
Men trospagten er åben for enhver, som vil slutte sig til i tro og lydighed. Det er jo under denne pagt, I hører hjemme, siger Paulus. Saras søn Isak blev født i kraft af et løfte og er - i denne undervisning fra Paulus - brugt som et forbillede på den trospagt, som Gud indgik med Abraham, og som skulle blive til velsignelse for hele verden. (1 Mos 12,1-3) De hedninge-kristne var ikke fysiske efterkommere efter Isak, men de var, som grene, podet ind på det ædle oliventræ sammen med jøderne. (Rom 11,11-24)
I Galaterbrevet skriver Paulus:
Det er som med Abraham: "Han troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed". Så skal I vide, at det er dem, som har troen, der er Abrahams sønner. Og da Skriften forudså, at det er af tro, Gud erklærer folkeslagene retfærdige, fik Abraham på forhånd det evangelium forkyndt: "I dig skal alle folkeslagene velsignes". Derfor velsignes de, som har troen, sammen med den troende Abraham (Gal 3,6-9)
Paulus opfordrer altså galaterne til at tilslutte sig Guds pagt med Isak (Sara), for at de kunne "velsignes... sammen med den troende Abraham" - for at Paulus ikke skulle have slidt forgæves med dem (Gal 4,11).
Paulus skriver også:
Men I, brødre, er børn i kraft af et løfte, ligesom Isak. Men ligesom han, der var født efter naturens orden, dengang forfulgte ham, der var født efter Åndens orden, sådan også nu (Gal 4,28-29)
De skulle altså ikke undre sig over, at de blev forfulgt af afgudsdyrkerne (Romerriget) for sådan havde det altid været - at Ismael forfulgte Isak. Det var en del af prisen for at være arving til løfterne.
Men hvordan hænger det sammen med at:
"Hagar" betegner bjerget Sinaj i Arabien (Gal 4,25)
Klik dig ind på billederne for at få svar på dette
